Nokia

Nokia er verdensførende inden for mobil kommunikation og står i spidsen for at udvikle vækst og bæredygtighed for en bredere mobilindustri. Nokia forbinder mennesker med hinanden og med den information, der er vigtig for dem, med brugervenlige og nyskabende produkter som f.eks. mobiltelefoner og andre mobile enheder samt løsninger til billedkommunikation, spil, medier og erhverv. Nokia tilbyder udstyr, løsninger og tjenester til netværksoperatører og virksomheder. Nokia er et aktieselskab, der er noteret på fire kendte børser.


Kontaktperson

Nokia:

33292929

Karsten Vandrup
Technical Manager, Head of Research

Karsten har skrevet en klumme til bagsiden på Ingeniøren om CSR.

Desværre er han på vej til Silicon valley - måske når vi at møde ham før han tager afsted.

Til gengæld har vi et møde med Per Jørgensen mandag 27 kl 14 sydhavnsvej 15.

Struktur:
-Præsentation af Allan Alfred og Simon
-Præsentation af Kollab
-Præsentation af bogen

Nokia behov - hvad kan vi gøre for jer
Nokia som case - i kølvandet på kapitlet: Kommunikation mellem systemer
er det oplagt at bruge Nokia:
Det handler om kommunikation: Nokia´s punchline: connecting people, har stort CSR potentiale. At forbinde mennesker har en demokratisk dimension og helt praktisk kan forbindelse mellem mennesker være med til at overflødiggøre mellemhandlerne, som traditionelt har været dem der har skummet fløden: Nokia: Power to the people.






To andre der er interessante i nokia: Lars Buus og Veli Sundbæk


Interessant konference med Per Jørgensen på Københavns Universitet


Interimstudienævnet for It og Kognition
12. april 2007

Noter fra møde med

Aftagerpanelet

for uddannelsen It og Kognition
Fredag den 16. marts 2007
Center for Sprogteknologi, KUA
_____________________________________________________________________________

Deltagere fra aftagerpanelet:
Jens Otto Kjærum, Prolog Development Center A/S
Per Jørgensen Møller, Nokia Danmark A/S
Jørg Asmussen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Deltagere fra studienævnet:
Patrizia Paggio (formand), Klaus Hansen (næstformand), Martin Haulrich, Mads Poulsen

Noter: Hanne Fersøe
_____________________________________________________________________________

Studienævnsformanden bød velkommen og gav en kort præsentation af den nye uddan-nelse og af motivationen for den. Studienævnet hilste derefter alle kommentarer velkom-ne og gjorde opmærksom på at vigtige spørgsmål for studienævnet er

Har vi fat i de rigtige kompetencer?
Har vi beskrevet dem godt nok?

Mødet faldt herefter i to dele: først generelle kommentarer vedrørende uddannelsens re-levans og vedrørende kandidaternes kompetencer og efter en kort pause specifikke kommentarer til selve den beskrivende tekst i studieordningen. Disse noter medtager de generelle kommentarer, mens de specifikke ikke gengives her; de bliver indarbejdet i stu-dieordningens tekst i det omfang det er muligt.

Om uddannelsens relevans

Jørg Asmussen: ”Uddannelsen er et godt initiativ. Det er godt at kombinere forskellige fag, og tilsvarende uddannelser findes mange steder i udlandet. Studienævnet skal være opmærksom på at undgå at fragmentere uddannelsen – det er et faremoment ved at lægge forskellige stumper sammen”.

Jens Kjærum: ”En virksomhed som vores finder dette meget spændende. Studienæv-net skal passe på at studiemiljøet ikke bliver for lille med et optag på kun 25 pr. år. Det lingvistiske forsvinder meget; måske fylder det for lidt i forhold til HCI og datalogi. For os er sprog meget vigtigt for den type systemer vi udvikler (taleapplikationer), men vi støtter uddannelsen meget”.

Som svar på kommentaren vedrørende den sproglige komponent sagde Mads Poulsen: ”Der er pt. ikke meget fonetik og fonologi i denne uddannelse. Faget lingvistik findes som tager sig af dette, derfor har vi i uddannelsen valgt at satse på noget andet. De stu-derende der kommer fra lingvistik vil have den efterspurgte viden”.

Per Jørgensen Møller: ”Vi har en generel interesse i at få medarbejdere som har kendskab til dette tværfaglige område – ikke så meget fordi vi skal bruge dem selv til konkrete udviklingsopgaver men i høj grad for at de kan være med til at specificere. Nokia har en stor usability-gruppe og er meget udviklingsorienteret her i København”.

Efter disse indledende bemærkninger gjorde Patrizia Paggio og Klaus Hansen panelet opmærksom på at de næste måneder vil være den periode hvor kurserne skal udvikles, og at studienævnet er meget interesseret i at modtage evt. konkrete kommentarer hertil, samt, med henvisning til undervisningsformen, om der er nogen særlige kompetencer som studieordningen skal sikre bliver udviklet.

Om kandidaternes kompetencer

Per Jørgensen Møller: ”Gruppearbejde er den måde man arbejder på i erhvervslivet, så det forventer man automatisk”

Jørg Asmussen: ”Undervisningen må tilgodese at man får nogle fagligt velkvalificere-de kandidater ud. Det der efterspørges er faglighed, hurtighed i tilegnelsen af stof inden for tilgrænsende emner, evne til at arbejde selvstændigt og forskellige kompetencer in-den for arbejdsmetoder, herunder selvfølgelig gruppearbejde.”

Jens Kjærum: ”Der mangler noget om sprog i de overordnede kompetencebeskrivel-ser.” Hertil kunne Patrizia Paggio svare at ”fakultetets studiekontor mener der skal mere om generelle kompetencer og personlige kvalifikationer – ikke så meget om ev-ner.” Mads Poulsen spurgte: ”Jens ønsker mere sprog. Nogle har kommenteret over-for os at der er for meget sprog. Hvad mener Nokia?”

Per Jørgensen Møller: ”I første omgang ser vi nok mest på den it-faglige kompetence, men der er ingen tvivl om at vi også har brug for både sprog og psykologi.”

Jørg Asmussen: ”I beskrivelsen af uddannelsen kunne I indtænke den beslægtede ud-dannelse på Århus Universitet og profilere It og Kognition ved at afdække ligheder og forskelle. Når I skal sælge uddannelsen er det vigtigt at kognition ikke bliver forstået som lidt psykologi, lidt datalogi og lidt sprog, men at der kommer et samlende hoved-synspunkt på kognition. Her er modelleringsaspektet meget vigtigt.”

Per Jørgensen Møller: ”Når man bringer tre forskellige fagområder sammen må man jo nødvendigvis ’downgrade’ i forhold til det ’rene’ studium inden for et af fagom-råderne. Hvor skal vægten i uddannelsen lægges?”

Klaus Hansen: ”Der er mulighed for forskellige specialiseringer men med fx it-specialisering kan man ikke det samme som en kandidat i datalogi – til gengæld kan kandidaterne nogle andre ting som datalogerne ikke kan, og det er faktisk pointen.”

Jørg Asmussen: ”Man bør ikke kunne lave et rendyrket datalogi- eller psykologispeci-ale. Det skal være et kognitionsvidenskabeligt speciale, og det skal gerne omfatte de tre (eller evt. kun to af dem) søjler studiet består af. Det er det kognitive perspektiv der skal få det til at hænge sammen.

Efter anden del af mødet, som var en gennemgang af specifikke kommentarer til studie-ordningen, takkede studienævnet aftagerpanelet meget for deres interesse for studiet, de-res deltagelse i mødet og for deres konkrete kommentarer.

Studienævnet inviterede også panelet til at deltage i det planlagte informationsarrange-ment om uddannelsen den 30. marts, og alle paneldeltagerne gav deres tilsagn.